Åbent Hus

Søndag d. 13. oktober 2024 kl. 14.00 – 16.00

Oplev to færdige 3- og 4-værelses prøveboliger på Bartelsgaard til Åbent Hus!

Et sted hvor rødderne kan slå dybt

Blot 7 kilometer fra centrum af Aalborg finder du Bartelsgaard. Et område som engang var hjemsted for stolte juletræer og saftige æbletræer – men hvor det nu er blevet tid til en helt ny fortælling.

Til maj 2025 står 43 nye eksklusive toplans rækkehuse klar til indflytning.

Boligerne og området er tegnet og udviklet til børnefamilier, par og seniorer, som ønsker at slå rødder i et hjem hvor kvalitet og komfort går hånd i hånd.

På Bartelsgaard finder du:

  • 3-værelses rækkehuse på 109,5 – 113,5m² med husleje startende fra 11.495,-/md.

  • 4-værelses rækkehuse på 109,5 – 113,5m² med husleje startende fra 11.495,-/md.

Hvor fortiden møder nutiden

Inspireret af fortiden og det omkringliggende ​landsbymiljø i Sønder Tranders, er Bartelsgaard skabt ​med et ønske om at hylde historien, traditionerne og ​forene det med nutidens moderne bekvemmeligheder.

De klassiske byggetraditioner

Rækkehusene opføres med et klassisk traditionelt ​tegltag med ægte vingetegl i sort og rød og ​stemningsfulde bondegårds vinduer med rammer i ​hvid, rød eller grøn. Facaderne varierer i deres ​udseende, hvor nogen er muret op med gesimser i ​røde sten og andre har pudsede facader i grå og gule ​nuancer.

De arkitektoniske valg bygger alle på, at skabe ​boliger der passer ind i Sønder Tranders.

Boliger skabt til at leve i

De charmerende rækkehuse har lige så meget at byde på indenfor som udenfor.

I stueetagen bliver du mødt af en praktisk entre, bad og køkken. Her får du sandfarvede klinker i 60×60 cm. samt integrerede spots for en behagelig belysning. Boligens flotte køkken og bad elementer er fra JKE Design.

Med til boligen hører en komplet hårde ​hvidevarer pakke fra Siemens.

I det store opholdsrum vendt mod havesiden, ​er der godt med plads til både en større sofa ​samt et langt spisebord. Fra dette rum kan du ​slå dørene op til jeres private terrasse og de ​grønne arealer.

På anden sal finder du soveværelset, værelser ​og boligens andet badeværelse. Alle værelser ​er med faste skabe.

Overalt i boligen er der gulvvarme, som let ​styres fra diskrete væghængte termostater ​samt ventilationsanlæg.

Hvad er dit behov?

Rækkehusene på Bartelsgaard findes med to ​forskellige planløsninger på boligens 1. sal.

Her kan du vælge imellem ét ekstra stort værelse eller ​to mindre foruden soveværelset.

Ryk livet udendørs

Uanset hvilken af de charmerende rækkehuse, du finder interessant, så vil ​du få skønne udearealer på begge sider af huset.

På indgangssiden bliver du budt velkommen af en bred flisebelagt indkørsel ​med plads til at parkere to biler side om side. Her har du også et træskur, ​som kan rumme alt fra haveredskaber, værktøj til cykler og barnevogn.

Terrasseliv & haveliv

På havesiden har du en flisebelagt terrasse, ​hvorfra du enten kan nyde morgen- og ​formiddagssol eller eftermiddags- og aftensol. ​Her er der rig mulighed for at skabe et hyggeligt ​uderum, hvor de lune dage kan nydes.

Fra haven er der direkte adgang til de ​omkringliggende grønne fællesarealer med vilde ​græsser og blomstrende urter. Her kan du trygt ​lade børnene løbe ud og mødes på ​fodboldbanen og legepladsen, eller tage hunden ​i snor og gå en tur i det rolige villakvarter.

Gå på opdagelse i Bartelsgaard

Området omkring boligerne har ligeså meget at byde på som selve ​boligerne. Bliv klogere på fællesarealerne på oversigtsbilledet her under:

Leg for alle aldre

Terrasser med mulighed for både aften- og morgensol

Grøn kile gennem området

Central affaldssortering

2 parkeringspladser samt skur medfølger alle boliger

Rekreative, grønne områder

Et idyllisk hjørne af Aalborg

Sønder Tranders er kendt som en idyllisk by med et hyggeligt landsbymiljø. Her bliver naboerne til ​venner og stierne rundt leder til nye bekendtskaber både for de yngste og ældste.

Lokalområdet byder på en række forskellige handlemuligheder, dagsinstitutioner og skoler.

Tager du bilen kan du nyde den dejlige natur ved Lundby Krat eller spendere søndagen på Golfbanen ​Ørnehøj. Ligesom du har alle Aalborgs kvaliteter og muligheder indenfor 15 minutter i bil.

Mød Iben

Iben er tilflytter til byen hvor hun har bosat sig med sin familie, fordi den ​landsbystemning, som hun selv havde oplevet som barn, trak i hende igen. ​Her får du både brostensbelagte veje, en lille landsbykirke, en park og ​grønne marker til nærmeste by.